Det Maritime Hus i Kerteminde / Hvad er Det Martime Hus?

Hvad er Det Martime Hus?

Baggrund:
Det Maritime Hus er et brobygningsprojekt, med det formål at styrke de unges interesse for natur, teknik og sundhed igennem ”Det blå Danmark”, hvor undervisningen kombinerer aktivt udeliv og friluftliv med natur, teknik og sundhedsvidenskabelige aktiviteter, i laboratoriet, i klasseværelset, - i et samfundsrelateret perspektiv.

Målet for projektet er at der fra 2016 udbydes 80 undervisningsforløb om året til gymnasieelever, der alle tager udgangspunkt i havets ressourcer, samtidigt med at gøre børn og unge bekendt med naturvidenskabens og teknologiens mange anvendelsesmuligheder. Undervisningsforløbene udvikles i samarbejde mellem SDUs forskere og gymnasieskolernes faglærere og bliver derfor en unik undervisning der både inddrager nyeste forskningsmetoder og forankres i gymnasieskolernes bekendtgørelse.

Ligeledes opføres der i 2016, en bygning på havnen i Kerteminde - Det Maritime Hus. Huset skal kunne rumme 60 deltagere, som kan spise, opholde sig og overnatte i huset. Derudover skal huset have laboratoriefaciliteter og gruppemøderum

Det Maritime Hus er et samarbejde mellem Syddansk Universtiet, Kerteminde kommune, Fynske gymnasier og Regions Syddanmarks Uddannelsespulje

Et unikt undervisningsforløb:
Det Maritime Hus er med sin placering i Kerteminde en unik ramme for udendørs undervisning og formidling i relation til natur, teknik, og sundhed, i et aktivt nærmiljø, hvor havet spiller en central rolle.

Det Maritime Hus tilbyder:
• Undervisningsforløb, hvor eleverne kan fordybe sig inden for havet som ressource

Undervisningsforløb der er udarbejdet i samarbejde mellem forsker på Syddansk Universitet og gymnasielærer
 
Forløb med både fagligt og socialt indhold

Laboratorieudstyr og faciliteter

Forelæsninger med specialister og forskere fra Syddansk Universitet

Syddansk Universitet udarbejder øvelsesvejledninger og undervisningsmateriale

Syddansk Universitet varetager den praktiske afvikling -og planlægning af forløbet; kost og logi, mv.
 
Kerteminde Kommune | Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde  | Tlf.: 65 15 15 15